Tekster og artikler

semiosisweb--3Tekst er stadig væk vigtigt. Faktisk mere end nogensinde. For hvis man som virksomhed eller organisation skal kunne findes i en Google-søgning så kommer det, i sidste ende, an på hvilke ord der står på websiden. De rigtige ord skaber den rigtige trafik. Man kalder det content marketing og handler helt grundlæggende om at producere tekstindhold der forøger effekten af din digitale markedsføring.

Når du vil arbejde med søgemaskineoptimering er der nogle helt grundlæggende ting du skal være opmærksom på – og hvor jeg kan hjælpe. Først og fremmest skal teksterne skrives så de indeholder relevante søgeord som Google kan indeksere. Ofte indebærer det også at teksten skal være længere end du måske tror. Websider med ingen eller meget lidt tekst er ikke Googles livret. Dernæst er det vigtigt at siden bliver opdateret ofte. Nye tekster, nye artikler, nyt indhold. Liv på siden har kollosal betydning i forhold til søgemaskineoptimering.

Det er her jeg kommer ind i billedet. For mange virksomheder eller organisationer er det uoverskueligt at skulle opdatere siden løbende, skrive flere artikler til siden og den slags. Det kan godt være, at der er nyheder nok – det er bare lige det der med at få dem skrevet som nogen gange kniber.

I forbindelse med tekster leverer jeg mange former for ydelser:

  • Artikler
  • Nyhedsbreve
  • Tekster til foldere og lignende
  • Pressemeddelelser
  • Gennemgang og sparring på egne tekster
  • Kursusdag omhandlende tekst til digitale platforme.

Jeg kan også hjælpe til i etableringsfasen af en ny side for så gradvist at overlade ansvaret til en internt i virksomheden. Kontakt mig for at høre mere om det jeg kan tilbyde og hvordan det passer ind i din kontekst.

Comments are closed.