Digitale Signaler 31 – Vi gør det live

Facebook lancerede live video til folket i dag, og det var grund nok til, at jeg ikke kunne lade være. Digitale Signaler genopstod fra de døde og er tilbage. Dette kalder vi enten Digitale Signaler, Ver 2, Episode 1 … eller bare Digitale Signaler 31. Jeg vælger det sidste fordi jeg godt kan lide kontinuiteten.

Digitale signaler er min podcast om kommunikation, markedsføring, lederskab og meget andet i en digital tidsalder. Men fremover vil den blive endnu mere målrettet kommunikation, læring og oplysning – og den måde vi kan bruge teknologien til det.
Som sagt handler denne episode primært om Facebook Live Video, fordi det for mig repræsenterer noget vigtigt. Vi har set live video før – Bambuser, Twitch, Meerkat, Periscope, Hangouts etc. Men Facebook er … Facebook. Facebook har et langt større antal af brugere end nogen andre platforme. Facebook giver enhver virksomhed, organisation, politiker, musiker eller privatperson mulighed for at lave livestreams, tage imod live kommentarer og spørgsmål og gøre det hele fra telefonen. Stand-by for live-bytur, live-aften-i-øveren, live-rutschebanetur, live-børnefødselsdag, live-gåtur-med-hunden og live-vælgermøde-på-havnen.

For dem der forstår at bruge det vil Facebook Live-video give helt nye muligheder. Selvom det hele sikkert ender med at drukne i live-feeds af kendisser. Men håbet om en yderligere demokratisering af medierne er til stede.

Hvis du vil se kvaliteten på en Facebook-live-stream kan du se optagelsen af denne podcast på min Facebook-side.

Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/adambindslev), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/adambindslev/) og som Udkantsadam på Snapchat.

Comments are closed.